Poul Sulkjærs hjemmeside

Poul Sulkjær

Gammel Lundtoftevej 19C

DK-2800  Lyngby

Tlf.: 0045-20205490

poul@sulkjaer.dk

 

 

13. oktober 2015

Aktuel kommentar

Erstat dagpengene med et job

Arbejdsløshed er en svøbe. Derfor siger Grundloven også, at det bør tilstræbes, at enhver arbejdsduelig borger har mulighed for at arbejde på vilkår, der betrygger hans tilværelse.

DER ER FOR LIDT ARBEJDE – OG DER ARBEJDES FOR LIDT. Bekæmpelse af arbejdsløsheden og størrelsen af de dagpenge, man kan få ved arbejdsløshed, er til enhver tid et varmt politisk emne. Senest er diskussionen blusset op, fordi den socialdemokratisk ledede regering måtte gennemføre den halvering af dagpengeperioden, som VKO havde aftalt med de radikale. Og den socialdemokratiske beskæftigelsesminister, Mette Frederiksen, har måtte gang på gang understrege, at man som ledig dagpengemodtager eller kontanthjælpsmodtager har pligt til at tage anvist arbejde.   

Senest har den politiske debat ført til nedsættelse af en dagpengekommission, som snart vil aflevere et forslag til forbedring af dagpengesystemet. Der er imidlertid al mulig grund til at tro, at der bliver tale om små justeringer af det eksisterende system, hvor sigtet er at kompensere arbejdsløse for tab af indtægt. Det er et grundlæggende forkert perspektiv.

Danmarks største økonomiske problem er den lave arbejdsmoral. Danskerne ligger helt i top, hvad angår feriedage og helt i bund, hvad angår ugentlig arbejdstid. I en normal uge arbejder vi i gennemsnit kun 31 timer. Da S-SF-R regeringen forsøgte at få fagbevægelsen med på at sætte arbejdstiden op med 12 minutter om dagen, blev regeringen mødt med en klar afvisning.

Men hvis velfærden skal sikres på lang sigt bør beskæftigelsespolitikken indrettes efter, at alle i den arbejdsduelige alder skal i arbejde. Det gælder de 80.000 på dagpenge, de 50.000 på aktivering, de 120.000 på kontanthjælp og en god del af de 230.000 på førtidspension.

DER BØR VÆRE JOBGARANTI. Hovedmålet bør – i overensstemmelse med grundloven – være, at alle tilbydes et arbejde, som de får løn for. Arbejder man ikke, er der ingen økonomisk hjælp. Til gengæld er der ingen, der står uden forsørgelse, hvis de vil arbejde.

Udover at genindføre en bedre arbejdsmoral i det danske samfund vil det også betyde, at integrationen af de fremmede bliver styrket ganske betragteligt. Og hvis de muslimske kvinder ikke må arbejde for deres mænd, så vil de i det mindste ikke få penge for at gå hjemme.

Det samme gælder ”integrationen” den 19-årige, der måske er 3. generations kontanthjælpsmodtager og hellere vil sove længe, ryge hash og spille FIFA på computeren.

Det vil også blive overflødigt at kontrollere, hvem der bor sammen og uretmæssigt modtager kontanthjælp.

Lønniveauet for disse garanterede jobs skal ligge på den overenskomstmæssige mindsteløn – dvs. ca. 110 kr. i timen. Derved vil det fortsat være attraktivt at søge et job på det almindelige arbejdsmarked, hvor de lave lønninger typisk ligger på 130 kr. i timen.

De offentlige udgifter vil ikke blive større end de nuværende udgifter til dagpenge, kontanthjælp, førtidspension etc. For det første er forskellen mellem den overenskomstmæssige mindsteløn og dagpenge/kontanthjælp ikke særlig stor og for det andet, så viser erfaringen med straksaktivering, at 20-30% af kontanthjælpsmodtagerne foretrækker at blive selvforsørgende fremfor at komme i aktivering.            

DET KAN LADE SIG GØRE MED GRADVIS INDFASNING. Det er ikke alle førtidspensionister, der vil kunne klare at arbejde. Men man vil få et mere reelt billede af hvem, der kan arbejde, hvis overgangen sker fra arbejde til førtidspension fremfor fra kontanthjælp til førtidspension, som det typisk er tilfældet i dag. Det må dog forudses, at overgangen fra førtidspension til arbejde vil blive en relativt langsom proces, og ændringen vil ske gennem en lavere tilgang til førtidspension, da man ikke pludseligt skal skabe utryghed hos de nuværende førtidspensionister.

Det er heller ikke alle kontanthjælpsmodtagere, der er arbejdsparate. Det gælder bl.a. narkomaner og andre stofmisbrugere. Løsningen på det er at oprette beskyttede værksteder og ”fuglefrøsfabrikker” som Brixtofte gjorde i Farum kommune. Det er vigtigt at holde fast i, at arbejde er en del af kuren, selvom klienten ikke selv mener at være parat hertil.

DEN KOMMUNALE BESKÆFTIGELSESINDSATS SKAL STYRKES. Men der er jo ikke beskæftigelse til 300.000 ekstra i det danske samfund, vil skeptikerne sikkert indvende – og mange arbejdsgivere vil sikkert fortsat foretrække de stabile og flittige arbejdere fra Østeuropa. Der må derfor ske en omlægning af den kommunale forvaltning fra at have et stort system til udbetaling af understøttelse til at have en organisation, der kan skaffe arbejdspladser. Det er her nødvendigt at have en klar definition af jobs, der etableres via den kommunale beskæftigelsesordning.

Der sker i disse år en kraftig beskæring af servicen til de ældre. I stedet kunne der beskæftiges mange med hjemmehjælp, samværs- og ledsagerordninger, haveservice og indkøb for gangbesværede. Og det kunne ovenikøbet være gratis, for lønnen er jo betalt af de sparede dagpenge, den sparede kontanthjælp etc.

Man kunne også beskæftige mange gennem ekstra normeringer i daginstitutioner og plejehjem. Også oprydning på grønne områder, som mange steder ligner en svinesti, kan beskæftige en del. Det samme gælder nedrivning af forladte ejendomme i udkantsdanmark.

Det vil være nærliggende, at lade private virksomheder byde på store dele af denne beskæftigelsesindsats. Det vil have tre fordele. Der vil komme nye forslag til meningsfyldte opgaver. Beskæftigelsen vil ske i en ledelses- og arbejdskultur, der udgør et bedre springbræt for den beskæftigede i forhold til at finde job på det almindelige arbejdsmarked. En særlig hybrid vil kunne være, at private virksomheder, som modtager tilskud til løsning af beskæftigelsesindsatsen, udfører opgaver til meget lave priser – tænk f.eks. på hotelrengøring,  jordbærplukning og snerydning af fortove.

De private arbejdsgivere vil nok være modstandere af forslaget, fordi de tror, der bliver færre ansøgere til deres jobs. Heldigvis har det jo vist sig, at østeuropæerne og andre fremmede udgør en stabil og flittig arbejdskraftreserve, som sikrer den private sektor det nødvendige arbejdsudbud.

Fagforeningerne vil sandsynligvis også være imod, fordi de vil opfatte det som løntrykkeri, at der er mennesker der beskæftiges på laveste overenskomstmæssige løn. Det problem kan håndteres ved at lave klare afgrænsninger af hvilke typer arbejde, der kan udføres af folk, der er på beskæftigelsesordningen. Udgangspunktet er, at det er opgaver der ellers ikke bliver løst. 

Men hvad så hvis de beskæftigede ikke gider arbejde? Det behøver ikke at være så svært. Hvis man udebliver, så bliver man trukket i løn. Hvis man møder, men ikke yder en rimelig indsats, så overgår man til akkordaflønning. Hvis man pjækker med mange sygedage, så kan der kræves lægeerklæring fra første sygedag af en læge fra et udvalgt korps af læger. Det vil givetvis opleves som en ”forringelse” af arbejdsvilkårene – men så er det værd at huske på, at det helt grundlæggede mål er, at den danske arbejdsmoral skal øges. Uden det kan vi i fremtiden se i vejviseren efter vores høje velfærd.     

ChangeConsult

Efter godt 40 års virke som konsulent og embedsmand i den offentlige sektor er jeg gået delvist på pension—dog ikke mere end, at jeg stadig driver konsulentvirksomheden:

ChangeConsult med følgende specialer:

· Organisation

· Rekruttering

· Karriereudvikling

· Strategi

· Projektledelse

 

Min faglige interesse for menneskers og organisationers fornuftige og ufornuftige adfærd er fundamentet for mit virke.

Da jeg er økonomisk uafhængig, kan jeg tillade mig fastsætte et honorar, som enhver kunde kan betale—og hvis opgaven er interessant nok, er jeg såmænd villig til at arbejde gratis! Jeg løser både opgaver for virksomheder og privatpersoner.

 

 

Erhvervsbaggrund:

Konsulent på City Plan Vest tegnestuen

Fremtidsforsker ved Akademiet for de Tekniske  Videnskaber

Ledelseskonsulent i KL

Chef for “Ledelse & Organisation” i KL

Divisionschef i Dafolo A/S

Kontorchef i KLs Lønafdeling

Direktør for PTU — landsforeningen af Polio, Trafik- & Ulykkeskadede

Selvstændig med firmaet Change Consult

Strategichef/Projektchef i HT

Konsulent for Trafikministeriet

Chefplanlægger I Københavns Kommune

Undervisningserfaring:

Danmarks Tekniske Universitet, trafik– og byplanlægning

Københavns Universitet, trafikplanlægning

Den Kommunale Højskole, ledelse, organisation og planlægning

Danmarks Forvaltningshøjskole, ledelse

CBS—Handelshøjskolen, ledelse, organisation  og strategi